Styrk sygeplejen i kommunerne
2009-10-15 22:57Der finder i øjeblikket en udvikling sted, som betyder kortere indlæggelsestid på sygehusene.
Patienter med kroniske lidelser behandles i stadig højere grad af praktiserende læger og specialist teams.
Kommunerne har fået ansvaret for den forebyggende indsats.
Disse ændringer har givet sygeplejerskerne i kommunerne nye, flere og helt anderledes opgaver.
Opgaver, der vil betyde bedre kvalitet for borgerne, forudsat der satses på uddannelse og opnormering, så sygeplejerskerne kan løse dem.
Dansk Sygeplejeråd skal støtte de ledende sygeplejersker i kommunerne med argumenter og forslag, og vi skal blande os i den politiske debat , så det bliver klart, at det ikke kun er hænder, der mangler i ældreplejen, men at der også er er behov for mange kompetente sygeplejersker.
Mange sygeplejersker og sundhedsplejersker arbejder på arbejdpladser, hvor det er svært at få et fagligt fællesskab. Derfor har vi i denne periode sat særligt fokus på at støtte tillidsrepræsentanterne i kommunerne, og Bente og jeg har deltaget hyppigt i lokale møder med TR og medlemmer i de enkelte kommuner. De nuværende kommunale budgetproblemer gør det endnu vigtigere at forstærke denne indsats i den kommende periode.Jeg vil gerne fortsætte dette arbejde.
———
TilbageTopic: Styrk sygeplejen i kommunerne
Ingen kommentarer.